Underviserne

Her kan du møde vores dygtige undervisere og læse lidt om deres baggrund.

 

MAI-BRITT CATRINE

Mai-Britt Cathrine har danset, koreograferet og undervist stort set hele sit liv. Hun startede selv med at danse da hun kunne gå og har undervist børn fra hun selv kun var en spinkel teenager. Og hun elsker at lege og danse med de helt små.
Mai-Britt har undervist og instrueret alle aldersgrupper og niveauer. Hun ved alt om hvordan man skaber underholdende og lærerig instruktion gennem nærvær og professionalisme. Alle skal føle sig trygge og der bliver gjort meget ud af at læse hver enkelt elev og hvilket stadie vedkommende er på. På den måde kan man også presse lidt på og bryde grænser. Fælleskabet er i højsædet og træningen er for alle niveauer.
Mai-Britt er en dygtig danser og veluddannet træner. Hun er bl.a. Reformer-instruktør og ved alt om stabilitet, styrke, smidighed og koordination.

Se Mai-Britts show video her: https://www.youtube.com/watch?v=0PjB9HyF8-A

 

MIKA CARLSEN

Mika har danset, siden hun var 9 år.
Hun har taget både Flow Dance Education 2011-2012 og Copenhagen Dance Education 2012-2013.
Hun har danset på de fleste stor scener i Danmark og arbejdet med både teater, for artister, tv/reklamer og modeshows.
Hun har bla. danset for Infernal, Burn Energy, X-factor, Danmark Har Talent, The color run Danmark, Tivolis årlige halloween show og mange flere.
Udover at arbejde som danser, har hun også koreograferet, lavet numre til teaterforestillinger, musikvideoer og div. shows.
Hun er en erfaren underviser og har undervist både øvede dansere og begyndere. Hun går meget op i, at det skal være sjovt, og at alle skal kunne være med, men samtidig også skal blive udfordret.

 

LOUISE JUL

Louise har erfaring både på scenen, bag scenen og som underviser.

Hun har blandt andet lavet Tivoli 175 years parade 2018, danset for Hendes majestæt dronningen, kronprinsens 50 års fødselsdag, Nik&Jay, L.O.C. ”Team Albert”, og hun har danset både i ind- og udland.
Hun har undervist fast de sidste mange år i stilarterne Moderne/Jazz og Hiphop bl.a. på Vejstrup Efterskole, Vejlebo Dance Studio, Københavns Idrætsefterskole, samt diverse workshops landet rundt.
Louise er en sympatisk og pædagogisk underviser, der ønsker at rumme børn og unge og lærer dem det bedste fra hendes personlige erfaringer.

Louise underviser både i HIP HOP/Breakdance og HIP HOP/Girly Style

Se video med Louise her:

 

JULIETTE SCHAUFUSS

Har din datter/søn en indre balletdanser gemt i maven? – Så er det om at få dem igang med ballet hos Juliette.
Juliette er en meget sød og pædagogisk underviser, som går op i at børnene har det sjovt, mens de lærer ballettens teknik. Ballet giver kropsbevidsthed, styrke og smidighed, giver en langstrakt muskulatur, og styrker samtidig koordinationsevnen, det musikalske øre og evnen til at samarbejde.
Juliette har også Disney hold med de helt små, som her kan nyde godt at hendes store pædagogiske evner.
Juliette har danset 9 år på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvorefter hun dansede på Ballettschule des Hamburgischer Balletts v. John Neumeier, Tyskland.
Siden har hun uddannet sig inde for både ballet, contemporary og jazz og har undervist utallige af klasser for både børn, unge og voksne på alle niveauer.
Hun ønsker at viderebringe glæden ved dans, musik og bevægelse.
Juliette er ved siden af undervisningen i gang med at uddanne sig til yogainstruktør og studerer sang og drama.

 

EGIL CEBRERO

Egil har danset breakdance i 14 år. Han startede selv som 13-årig i et lille danselokale med sine venner.
I dag er Egil en af de bedste og mest aktive breakere i DK og Scandinavien. Han har vundet mange konkurrencer i hele verden, bl.a. “7 to Smoke” i Miami, USA. “Allstyle Battle” Toronto, Canada. “Street Star Scandinavien” Stockholm, Sverige. Han har bl.a. danset for Christopher, Ramasjang, Dj Static, Quint, subUrban Dance Festival, ID-Identity og mange flere.
Egil fokuserer meget på det pædagogiske, processen og at møde eleverne i øjenhøjde. Men vigtigst af alt, at man har det sjovt:)

Alle kan være med, uanset om man har danset før eller ej!